Det er ikke uden grund, at Silent Pool Gin er blevet kåret til Verdens Bedste Gin ved World Spirits Award 2016. For ikke mindre end 24 forskellige botanicals skal der til, når Silent Pool Gin skal destilleres. De 24 botanicals er lakridsrod, hyldeblomst, kamille, rosenblade, kaffir lime blade, pærer (både friske og tørrede), honning, java, kvanrod, bitter appelsin, bergamot appelsin, lime, cassiabark, koriander, peber, paradiskorn, enebær, kardemomme, orris rod, lindeblomst og lavendel.
Så hvis du er på jagt efter en god garniture til en Gin & Tonic med Silent Pool Gin er der altså masser af botanicals, som du kan lade dig inspirere af.
I det store hele er Silent Pool Gin en rigtig spændende gin med en god balance, der både byder på en friskhed fra citrus og koriander, fedme fra honning og kardemomme og varme fra pebernuancerne.
Vi er fan, og det er vi sikre på, at du også bliver.
Silent Pool destilleriet er opkaldt efter den krystalklare skovsø Silent Pool.
Destilleriet har en mission om at lave spiritus, der indkapsler egnens romantiske sagn med lokale smagsgivere. Og det må man sige, at den også gør med de 24 botanicals. Dertil er destilleriet opbygget med et princip om bæredygtighed, hvilket også afspejler sig i måden, hvorpå de driver destilleriet.
Firmaet har købt og repareret en gammel engelsk dampkedel, som bruges til at opvarme destillerikedlen på den traditionelle måde. Så ved køb af denne kan du også have samvittigheden i orden, da ginen bliver produceret bæredygtigt.
Silent pool er i sandhed en ekstraordinær og velafbalanceret gin
Prøv den, sammen med Fever tree premium indian tonic en skive appelsin, og selvfølgelig MASSER af is, og du vil hurtigt komme i sommerstemning
Silent Pool gin er en fantastisk gin, som alle bør have i sit ginsortiment, – også den krævende ginkender!